Lollands Bank har pr. 1. maj 2023 ansat Desirée Urban Skov Demolade som ESG-ansvarlig.
Desirée har i mange år interesseret sig for bæredygtighed og hun har i januar 2023 afsluttet sin professionsbacheloruddannelse i international handel og markedsføring, med særligt fokus på bæredygtige forretningsmodeller, innovation og projektledelse.
Desirée er oprindeligt uddannet sygeplejerske fra Nykøbing Falster og har i mange år været ansat på akutafdelingen, hvor hun tog specialuddannelsen som akutsygeplejerske.
Desirée bor i Nykøbing sammen med sin familie og vil fremadrettet være at finde både i Nakskov og Vordingborg.
