Lollands Bank har indgået et samarbejde med Nokas omkring håndtering af kontanter.
Nokas har udviklet en indbetalingsløsning, til brug for erhvervsdrivende. Indbetalingsløsningen har til formål at give større fleksibilitet, spare tid samt forenkle processen i forbindelse med indbetaling af forretningens omsætning og du får dermed to indbetalingsmuligheder i én.
Indbetaling i pengeautomat
Du kan nemt og hurtigt indbetale dagens omsætning i en af Nokas´mange pengeautomater, kaldet KONTANTEN. Automaten kan f.eks. være tilknyttet lige præcis den by, som du har lokaler i. Dette betyder, at du altid har en indbetalingsmulighed lige ved hånden.
Døgnboksindbetaling
Når du foretager en indbetaling i en af Nokas´ døgnbokse som er fordelt over hele landet, får du en enkel og overskuelig indbetaling. Via deres portal får du overblik over alle dine indbetalinger, så du altid kan følge med.
Du finder KONTANTEN-automater og døgnbokse i mange byer landet over. Få det fulde overblik over Nokas´ automaters placering på hjemmesiden www.nokas.dk
Med en indbetalingsløsning fra Nokas er mulighederne mange, og fælles for dem alle er, enkel indbetaling, umiddelbar kreditering på virksomhedens bankkonto og kundesupport, som er klar til at hjælpe dig, uanset hvilken situation du befinder dig i.
Er du erhvervskunde i Lollands Bank, kan du benytte begge indbetalingsmuligheder. Benyttelse af mønttællere i Lollands Bank, er forbeholdt vores kunder.
Du kan læse mere om indbetalingsløsningen på Nokas’ hjemmeside.
Har du spørgsmål til kontanthåndtering, kan du besøge nokas.dk eller ringe til Nokas´ kundeservice på telefon 7015 7600.
Har du spørgsmål til, hvordan du opretter dig hos Nokas, så kan du kontakte din erhvervsrådgiver eller ringe til os på 5492 1133.
Bestilling af byttepenge
Du har mulighed for at indgå en aftale med Nokas om bestilling af byttepenge. Hvis du vil vide mere om mulighederne kan du besøge Nokas’ hjemmeside.