Lollands Bank kan nu tilbyde en ekstra sikkerhed til dit Mastercard.

I Netbank har du mulighed for at begrænse, hvor og hvilke steder dit Mastercard må kunne anvendes.

Du kan begrænse ud fra geografisk placering eller hvilken type indløsningssted kortet kan anvendes.

Hvad betyder det for mig?
Hvis du skulle være så uheldig at få misbrugt dit kort, risikerer du at skulle betale en selvrisiko for misbruget. Ved at blokere for kortet kan du sikre dig, at det ikke er muligt at anvende kortet på disse risikofyldte steder.

Du kan eksempelvis spærre for, at kortet kan anvendes i pengeautomater, på spillesteder på internettet, kasinoer osv., eller blokere dit kort, så det kun kan anvendes på bestemte geografiske lokationer, eksempelvis kun i Danmark, Norden eller Europa.

Hvad hvis jeg har behov for at anvende mit kort en af de steder jeg har blokeret?
Du kan til enhver tid gå ind i din Netbank og åbne op for det, du har blokeret.

Hvilke kort kan jeg sikre?
Du har mulighed for at sikre dit Mastercard Debit eller Kreditkort gennem Geografisk sikkerhed.

Hvordan gør jeg?
For at aktivere Geografisk sikkerhed skal du tage forbindelse med din Netbank.

Du vælger menupunktet Kort, under Konti og posteringer

Du får herefter vist en oversigt over de kort, du har:

Hvis der vises en globus til højre for kortet, kan du anvende Geografisk sikkerhed med kortet.

Ved at klikke på globussen kan du aktivere, hvad og hvor du vil blokere for brug af dit kort.

Ved at vælge Øvrige kategorier kan du vælge at begrænse brugen indenfor udvalgte kategorier.

For at lukke for et område for brug af dit kort klikker du på Åben ud fra den ønskede Region eller Kategori og vælger Luk region eller Luk kategori og vælger OK.

Du skal herefter bekræfte med din underskrift, hvorefter du har ændret dine indstillinger.

Du kan også oprette din registrering, så den kun gælder i et bestemt tidsrum.

Du kan til enhver tid se, hvilke registreringer du har lavet samt ændre dem.

Du kan også slå Geografisk sikkerhed til gennem din Mobilbank.