Nem og enkel betaling med Google Pay
Brug Google Pay på din Android telefon eller –tablet, og behold dine fordele ved dit Mastercard eller Visadelen af dit Visa/dankort. Google Pay er nem og enkel betaling, som virker med de Android-enheder, du allerede benytter. Dine kortoplysninger bliver hverken gemt på din enhed eller delt med forhandleren, når du betaler. Det har aldrig været nemmere og sikrere, at betale i butikker, i apps og på nettet.
For at kunne anvende Google Pay til betaling i butikker, skal din Android enhed have Android 5.0 eller højere, samt have NFC-chip.
Når du betaler med Google Pay, får dit kort specifikt nummer og betalingen en unik transaktionskode. Dit fulde kortnummer bliver aldrig gemt på hverken din enhed eller på Googles servere og bliver heller ikke delt med den butik du har handlet.
Sådan tilføjer du et kort
Det er nemt at tilføje dit kort til Google Pay. Sådan kommer du i gang:
• Hent Google Pay-appen i Google Play Store og tryk på “+ Betalingsmetode” i “Betaling”-menuen.
• På en computer med Google Chrome; åbn din Google Konto og tilføj kort i ”Betalinger og abonnementer”
Sådan betaler du
Betaling i butikker
Google Pay er en nem og enkel måde at betale i butikker med din Android telefon. Betalingen sker hurtigt, og du betaler med Google Pay ved blot, at låse din telefon op med kode eller fingeraftryk, og holde den hen til betalingsterminalen, hvor du normalt lægger dit kontaktløse betalingskort.
Betaling i apps og netbutikker
Ved betaling i apps og i netbutikker, er Google Pay en hurtigere og nemmere betalingsform, fordi du ikke længere skal bruge tid på at oprette brugerkonti eller udfylde kontaktformularer.
For at betale i apps og netbutikker i Google Chrome fra din smartphone, tablet eller computer, skal du vælge Google Pay ved kassen og godkende transaktionen.
Her kan du betale
Du kan bruge Google Pay alle steder, der skilter med et af disse symboler: