Offentliggjort den

Med virkning fra torsdag den 15. oktober 2020 ændrer banken indlånsrentesatsen for alle privatkunder til  -0,60 % p.a., kvartalsvis tilskrevet.

Indlånsrentesatsen på pensionsopsparingskonti og børneopsparinger forbliver uændret. Desuden vil renten på en Jackpotkonto blive ændret til 0,00 % op til og med 25.000 kr., mens der for indlån over 25.000 kr. ligeledes indføres en negativ rente på -0,60 %.

Vi har indtil nu friholdt vores privatkunder for negative renter på indlån, selv om banken har betalt for at sætte pengene i Nationalbanken. Da der ikke er udsigt til, at renterne stiger betydeligt i den nærmeste fremtid, har vi nu af forretnings- og markedsmæssige årsager valgt at indføre negativ rente på indlån for private.

De nye rentesatser vil være tilgængelige på lollandsbank.dk fra den 15. oktober 2020.

I forbindelse med renteændringen lancerer vi en ny konto LB Plus. Den nye konto er fritaget for negativ rente for de første 250.000 kr., som står på kontoen. Kontoen kan oprettes af alle, som har deres NemKonto i Lollands Bank. Der kan oprettes én LB Plus konto pr. person.

Kan jeg undgå at skulle betale negative renter på indlån?
Ja, du kan undgå negative renter på indlån op til 250.000 kr., hvis du indsætter dem på vores nye LB Plus konto. Det kræver blot, at du har din NemKonto i Lollands Bank. Du kan læse mere om vores LB Plus konto her.

Hvis du ønsker at oprette en LB Plus konto skal du kontakte os på 5492 1133 eller skrive en besked til os i din netbank.