Offentliggjort den

Med virkning fra den 1. september 2022 hæver Lollands Bank indlånsrenten med 0,5 procentpoint. Banken har valgt at følge efter Nationalbanken, som i går hævede renten med 0,5 procentpoint.

Ændringer for privatkunder kan ses herunder:

  • Indlånsrentesatsen ændres fra -0,70 % p.a. til -0,20 % p.a. kvartalsvis tilskrevet.
  • Renten på en Jackpotkonto fastholdes på 0,00 % for indestående op til 25.000 kr., mens renten for indlån over 25.000 kr. ændres fra -0,70 % p.a. til -0,20 % p.a., kvartalsvis tilskrevet.
  • Renten på en LB Plus konto fastholdes på 0,00 % for indestående op til 100.000 kr., mens renten for indlån over 100.000 kr. ændres fra -0,70 % p.a. til -0,20 % p.a., kvartalsvis tilskrevet.

Rentesatsen for indestående på en børneopsparing forbliver uændret.

Ændringer for erhvervskunder kan ses herunder:

  • Indlånsrentesatsen ændres fra -0,95 % p.a. til -0,45 % p.a. kvartalsvis tilskrevet.

Vi har på vores indlånsrenter valgt at følge Nationalbanken i forbindelse med renteforhøjelsen. Selv om renterne blev negative for godt 10 år siden, var det først i september 2020, at Lollands Bank valgte at indføre negative indlånsrenter for vores privatkunder, selvom banken i mange år har betalt for at have penge stående i Nationalbanken. Med den første renteforhøjelse i mange år er det første skridt taget til, at vi måske er på vej til et farvel til de negative indlånsrenter. Vi vil fortsat følge udmeldingerne fra Nationalbanken.