Igen et fantastisk år

Banken bød i 2017 1.945 nye kunder velkommen, hvilket bidrog til den pæne udvikling i bankens årsresultat og balance.

Banken har den 21. februar 2018 offentliggjort årsrapporten for 2017.

Banken opnåede et resultat næsten på niveau med året 2016, hvor resultatet var rekordstort. Resultatet før og efter skat i 2017 blev på henholdsvis 74,1 mio. kr. og 61,3 mio. kr. Året før var resultatet før og efter skat henholdsvis 79,5 mio. kr. og 63,3 mio. kr. Bankens ledelse er meget tilfreds med resultatet, som fuldt ud lever op til de forventninger, der har været til året 2017.

At resultatet er meget tilfredsstillende vidner egenkapitalens forrentning om. Således udgør egenkapitalens forrentning før skat 16,5 procent i 2017 mod 20,1 procent i 2016.

På denne baggrund indstiller bankens bestyrelse til den kommende generalforsamling, at der udloddes et udbytte til aktionærerne på kr. 5 pr. aktie eller 25% svarende til et samlet udbytte på 5,4 mio. kr..

Årets generalforsamling afholdes onsdag den 21. marts 2018, kl. 18.00 i Nakskov Idrætscenter, A. E. Hansensvej 1, 4900 Nakskov.

Årsrapporten ligger til gennemsyn i bankens filialer, hvor den også kan udleveres på papir, men ellers kan årsrapporten i sin fulde ordlyd læses herunder.

» Årsrapport 2017