Offentliggjort den

Lollands Bank har fuld fart på, og har stor kundetilgang. Vi har brug for elever som ønsker at være en del af en lokal bank, hvor personlig kundebetjening er i højsædet.

Du er nu i gang med HHX, STX, EUX eller lignende uddannelse, og vi har brug for dig fra august 2019.

I løbet af din elevperiode, vil du få en aktiv rolle i at opfylde vores kunders ønsker og behov.

Vi tilbyder dig:

En uddannelse med fokus på din faglige og personlige udvikling. Du får gode kollegaer og en fast mentor der løbende giver dig sparring og feedback på din udvikling. Efter elevperioden planlægger vi sammen dit videre karriereforløb.

Vi forventer, at du:

• er energisk og kontaktskabende
• kan lide at have kundekontakt og arbejde med økonomi
• er ivrig efter at lære nyt og indstillet på at være i et uddannelses-flow
• er engageret og fleksibel
• kan prioritere dine opgaver og planlægge din hverdag
• har et seriøst ønske om et godt elevforløb og en fremtid i bankverdenen.

Send din ansøgning, cv og eksamens/standpunktskarakterer til HR-chef Connie Ahm via lollandsbank.dk/e-ansoegning. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til Connie Ahm på tlf. 5536 5233.

Vi behandler ansøgningerne løbende. Derfor beder vi dig sende din ansøgning hurtigst muligt og senest 1. februar 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.