Offentliggjort den

Der er mange, som vælger at blive kunde i Lollands Bank. Derfor søger vi nu en privatrådgiver mere til vores filial i Vordingborg.

Dit job
Som privatrådgiver i vores filial i Vordingborg bliver du en del af privatkundegruppen, hvor du får 10 gode kollegaer. I hele filialen er vi i alt 35 medarbejdere, idet fi lialens erhvervsgruppe og en del af bankens specialistgruppe og stabsfunktioner deler hus med os.

Hos os får du et job med udviklingsmuligheder og med ansvar for din egen kundeportefølje, som du i samarbejde med vores specialister skal rådgive og servicere inden for alle bankens forretningsområder.

I Lollands Bank har vi en uformel tone og holder af et godt grin i hverdagen. Vi har en flad organisation og vores arbejdsmiljø er karakteriseret ved frihed under ansvar.

Vi sætter vores kunder øverst og vi forventer derfor at du:
• Er motiveret for at give vores kunder en excellent service, så de forlader kundemødet med et smil.
• Er fagligt dygtig og har stor lyst til at dygtiggøre dig endnu mere.
• Er udadvendt og yder nærværende rådgivning, der har fokus på kundernes specifikke behov.
• Har kendskab til vores område.
• Er en god teamplayer og bidrager til et engageret og positivt arbejdsmiljø.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte filialdirektør Finn Pedersen på tlf. 5536 5209.

Du kan sende din ansøgning og dit CV til HR-chef Connie Ahm via lollandsbank.dk/e-ansoegning.

Ansøgningsfrist: 25. oktober 2020 – men vi inviterer løbende kandidater til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hent printvenlig version her.