Offentliggjort den

Lollands Bank er en solid lokalbank i udvikling og for fortsat at kunne leve op til de øgede krav som lovgivning og samfundet stiller til governance, har vi valgt at udvide bankens kontrolfunktioner.

Vi udskiller derfor compliancefunktionen fra den øvrige interne kontrol og søger en ny complianceansvarlig. Som complianceansvarlig får du berøring med mange af bankens forretningsområder og får indflydelse på udvikling af compliancefunktionen.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver vil være at:
• identificere compliancerisici
• overvåge bankens overholdelse af complianceregler
• overvåge at banken implementerer gældende lovgivning, markedsstandarder og interne regelsæt
• udarbejde diverse rapportering til direktion og bestyrelse

Dine kompetencer:
Du har en relevant faglig baggrund som f.eks.
• uddannelse som cand.jur. eller cand.merc.jur.
• bankuddannet med erfaring og interesse for compliance
• eller praktisk erfaring indenfor risikostyring, compliance eller revision

Vi forventer, at du:
• kan arbejde selvstændigt, struktureret, og er god til at prioritere dine opgaver og skabe overblik
• er god til at kommunikere, både internt og eksternt
• er løsningsorienteret og vant til at træffe beslutninger

Til gengæld tilbyder vi dig:
En spændende stilling som du selv kan være med til at sætte dit eget præg på, i en uformel organisation med korte beslutningsveje.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med den øvrige governancefunktion i et miljø, hvor der lægges vægt på trivsel, sammenhold og samarbejde.

Du skal søge jobbet, hvis du trives med at arbejde struktureret og udviklingsorienteret, på et komplekst reguleret område.

Ansøgning
Søg stillingen her. Vi behandler ansøgningerne løbende – så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 20. november 2019.

Du er velkommen til at kontakte Intern kontrolchef Jack Gram Clausen (som du vil referere til i stillingen) tlf. 54 97 15 24 eller på mail jc@lobk.dk, hvis du har spørgsmål.

Alle ansøgninger og kontakter vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hent printvenlig version af stillingsopslaget her.