Offentliggjort den

Lollands Bank har pr. 1. juni 2022 ansat 2 nye medarbejdere til bankens filial i Vordingborg. Flemming Johansen er ansat som privatrådgiver og Lonnie Lund Jensen er ansat som erhvervsspecialist.

Lonnie er uddannet revisor og har 6 års erfaring fra revisionsbranchen. Lonnie har senest været ansat i et revisionsfirma i Vordingborg og har således et godt kendskab til lokalområdet.

Lonnie bor i Eskilstrup og er meget social. Hun bruger blandt andet fritiden på at spille håndbold og fodbold.

Flemming har været ansat i den finansielle sektor i mere end 40 år. Flemming har i sine mange år i branchen primært arbejdet med at rådgive privatkunder på Sydsjælland, Falster og Møn og det vil han fortsætte med. Med Flemmings store erfaring og kendskab til markedsområdet er han godt rustet til at rådgive Lollands Banks kunder.

Flemming er gift med Elzbieta og bor i Vordingborg og kan i fritiden godt lide samvær med familie og venner samt sport specielt fodbold og badminton.