Offentliggjort den

I Vordingborg kan kunderne fremover møde 3 nye ansigter i filialen, idet Lollands Bank pr. 1. april 2021 har ansat Helena Rask Larsen som kundemedarbejder, Mike Juel Christensen som erhvervsrådgiver og Troels Madsen som filialsupporter.

Helena Rask Larsen har mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor og er således godt rustet til de nye udfordringer. Helena har senest været kundemedarbejder hos en af de større pengeinstitutter i bankens markedsområde.

Helena er gift og bor i Nykøbing, hvor hun også er født og opvokset.

Mike Juel Christensen begyndte sin karriere i den finansielle sektor i 2015, hvor han startede som privatrådgiver på Lolland. Mike kommer fra en stilling som erhvervsrådgiver fra et af områdets øvrige pengeinstitutter.

Mike er født og opvokset på Falster og har de seneste 3 år boet på Sydsjælland sammen med sin familie. Til sommer flytter Mike og familien til Nykøbing, hvor de har købt hus. Mike har således et særdeles godt kendskab til bankens markedsområde.

Troels Madsen begyndte sin karriere i den finansielle sektor i 1998, hvor han startede som bankelev. Troels har i sine mange år i sektoren primært arbejdet med at supportere rådgiverne. Troels kommer fra en lignende stilling fra et pengeinstitut i Køge.

Troels er født og opvokset i Stege og har de seneste 10 år boet i Vordingborg sammen med sin familie.