Pengenyt nr. 3/2017 er udkommet

Det nye nummer af Pengenyt er netop udkommet. Temaet i årets tredje nummer er pension. I bladet kan du læse en artikel omhandlende årets ændringer på pensionsområdet samt en artikel om aldersopsparing og børneopsparing med den klare konklusion, at det gælder om at betale mest muligt ind på aldersopsparingen i år, da muligheden for at betale ind på denne ser ud til at blive stærkt begrænset indtil de sidste år, før man når folkepensionsalderen.

Du kan også læse en artikel om ændringer i registreringsafgiften på biler og hvad det kommer til at betyde.

Du kan i bladet også læse om forholdet mellem land og by. Det gør vi gennem et interview med formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, samt en artikel om, at de lokale pengeinstitutter gennem Totalkredit står for størstedelen af de realkreditlån, der ydes i landdistrikterne.

Herudover bringer vi artikler om kontaktløse betalinger, kviklån og den årlige statistik over danskernes indkomster fra Danmarks Statistik.

Læs bladet her