Nyheder

Udskiftning af betalingskort

Nets har her til morgen spærret op til 100.000 betalingskort som følge af en større international svindelsag.

Lollands Bank har cirka 400 kunder, som desværre er berørt af dette.

Hvis du oplever, at dit betalingskort ikke kan anvendes, så er dette formentlig årsagen.
Vi har allerede bestilt nye kort, som udsendes hurtigst muligt.

Vi beklager de gener dette har medført.

 

Snyde sms i omløb

Banken er blevet bekendt med, at der i øjeblikket florerer en SMS, hvor afsenderen skulle være Nets og Digitaliseringsstyrelsen. Får du en sms fra Nets og Digitaliseringsstyrelsen er der god grund til at være på vagt, da SMS´en givetvis er et forsøg på snyd.

I den aktuelle kampagne benyttes et såkaldt ’smishing’ angreb. Dette minder meget om phishing, men her benyttes SMS som medie i stedet for e-mail.

Phishing er et udtryk for, at IT-kriminelle via e-mails forsøger at franarre informationer om loginoplysninger, herunder brugernavn, adgangskode og NemID nøglekort.

Hvor meget udbetaler Totalkredit i Kundekroner til dig

Totalkredit har besluttet at udbetale i alt 600 mio. kr. til privatkunderne i Totalkredit. Det betyder, at kunder modtager 250 kr. pr. kvartal i fire kvartaler pr. mio. kr. de har i restgæld. Kunderne får pengene som rabat i deres bidragsbetaling på deres lån. Kundekroner udbetales første gang den 30. september 2017. 

Pengene har Totalkredit modtaget fra Foreningen Nykredit, som er hovedejer af Totalkredit. Totalkredit er det eneste realkreditselskab, som giver penge tilbage til kunderne. Og det er målet, at der også fremover vil komme flere KundeKroner til kunderne. 

Lollands Bank lukker for bestilling og udlevering af checks den 30. september 2016.

Brugen af checks har i gennem flere år være faldende og samtidig er nye effektive elektroniske betalingsmåder taget i brug. Derfor har de danske pengeinstitutter besluttet at ophæve samarbej­det omkring checks ved udgangen af året.

Lollands Bank luk­ker derfor for bestilling og udlevering af checks den 30. september 2016. Frem til den 30. december 2016 kl. 16.00 kan udleverede checks blive indløst.

Som alternativ til brug af checks anbefaler vi mobilbetaling med swipp, betalingskort eller kon­to-til-konto overførsel.

Kanonresultat fra Lollands Bank!

Der er endnu en gang glæde i Lollands Bank efter et flot regnskabsresultat! Denne gang udløses glæden af et halvårsresultat i 2016, som før skat blev på 37 mio. kr. Et resultat, der overstiger et ganske nydeligt helårsresultat i 2015, hvor resultatet før skat udgjorde 33 mio. kr. Halvsårsresultatet før skat forrenter egenkapitalen med 19,6 pct. p.a., hvilket må forventes at være i den absolutte top, når bankregnskabet skal sammenlignes med resultatet i andre banker.

Nyt nummer af magasinet Value Invest er udkommet

Det nye nummer af Value Invest Danmarks medlemsblad er netop udkommet og du kan blandt andet læse om:

Den Hellige Gral og Investeringsmaskinen

I investeringens verden handler det om at tænke langsigtet og undgå fejl. Læs mere om Foreningens Investeringsrådgiver og dennes investeringsprincipper.

Asahi måske du har nydt deres mest kendte øl Asahi Super Dry sidst du spiste sushi? Asahi er måske lidt kedelig, men leverer gode langsigtede afkast.

Nu bliver det mere enkelt at bruge NemID

Fra den 15. juni bliver det muligt for NemID-brugere at vælge en mere enkel og brugervenlig kode til NemID. Den er udviklet til det stigende antal danskere, der bruger NemID via smartphones og tablets.

Med den nye NemID kan du vælge en kode på kun 4 tal i stedet for de minimum 6 tegn (bogstaver, tegn eller tal), som er kravet til kodeordet i dag. Det bliver således lettere at benytte NemID på mobiltelefoner, hvor det kan være besværligt at taste lange koder på den begrænsede skærmplads.

Sider