Nyheder

Strategi 2020

Pressemeddelelse

Lollands Bank finpudser strategien samtidig med at direktørkontrakten med Anders F. Møller forlænges frem til 2020.

Efter en periode med gode regnskabsresultater har bestyrelsen i Lollands Bank fundet tiden inde til at finpudse bankens strategi.

Topresultat!

Vi har 1. marts offentliggjort bankens årsrapport for 2016. Det absolut bedste resultat nogensinde i bankens 110-årige historie.

Resultatet før skat blev på 79,5 mio. kr. mod 33,3 mio. kr. året før. Efter skat blev resultatet på 63,3 mio. kr. mod 30,2 mio. kr. året før. Mere end en fordobling af resultatet i forhold til året 2015.

Pengenyt nr. 1/2017 er udkommet

Det nye nummer af Pengenyt er netop udkommet. I årets første nummer finder du blandt andet en privatøkonomisk kalender, så du måned for måned kan se, hvad der er særlig relevant for din økonomi i de enkelte måneder.

Du kan også læse et interview med chefstrateg i PFA Henrik Henriksen, som vil komme med sit bud på de økonomiske udsigter for 2017.

I en anden artikel kan du læse om, hvordan man som boligejer bør forholde sig til de økonomiske udsigter for året. Specielt naturligvis med henblik på hvordan man er stillet med forskellige typer lån i boligen.

Udbyttet kom tidligt i år

Lollands Banks største samarbejdspartnere på investeringsforeningssiden – BankInvest, Valueinvest og Sparinvest -  har i dag udbetalt udbytte til medlemmernes konti.

Især de aktiebaserede foreninger har udbetalt rigtig flotte udbytter, mens de obligationsbaserede foreninger er mere beskedne, hvilket skyldes det meget lave renteniveau.

Udbyttesatserne for de enkelte foreninger kan ses på foreningernes hjemmesider – se under fanen ’Investering’ her på hjemmesiden.

Deltag i Lollands Banks fødselsdags-konkurrence

Torsdag den 9. februar fylder Lollands Bank 110 år og det skal fejres, derfor trækker vi lod om 5 x 1 kagemand i hver filial.

Har du lyst til at deltage i konkurrencen om en af kagemændene, skal du i løbet af februar måned besøge din lokale filial og hente og udfylde en konkurrencekupon.

Vi trækker lod om kagemændene blandt alle indkomne kuponer, hvor der er svaret rigtigt på hvor mange filialer Lollands Bank har.

Sidste chance for at deltage i konkurrencen er tirsdag den 28. februar 2017.  

Renteændring i Lollands Bank pr. 1. marts 2017

Den 1. marts 2017 nedsætter banken rentesatserne af indestående på aktionær-, friværdiopsparings- og pensionskonti med op til  0,20%-point på aktionær- og friværdiopsparingskonti, og op til  0,40%-point på pensionskonti.

Renteændringerne sker af markedsmæssige årsager, herunder Nationalbankens fortsatte negative rentesatser.

De nye rentesatser kan ses i Netbank fra den 28. januar 2017.

Lollands Bank støtter Kulturtalentprisen

Den årlige uddeling af kulturpriserne, som Vordingborg Kommune og Lollands Bank er fælles om, finder sted fredag den 20. januar 2017 kl. 19.30 på Stars i Vordingborg. Alle er velkomne og der er gratis adgang.

Temaet for året pris er litteratur og derfor er der udskrevet en konkurrence for unge forfattertalenter. Der er indkommet 73 tekster fra unge talenter, som bor eller er opvokset i Vordingborg Kommune.

Sider