Vi søger en ny kollega, der ligesom os elsker vores område

Der er også mange kunder, der elsker vores område og vælger at blive kunde i Lollands Bank. Derfor søger vi nu en privatrådgiver til vores filial i Vordingborg.

Du får ansvaret for din egen kundeportefølje, der består af kunder, der allerede har valgt os som bank og alle de nye kunder, der vælger at være kunde hos os.

Vi sætter vores kunder øverst og vi forventer derfor, at du:
• er motiveret for at give vores kunder en excellent service
• er fagligt dygtig og har stor lyst til at dygtiggøre dig endnu mere
• er udadvendt, har fokus på kundernes behov og yder nærværende rådgivning
• har kendskab til vores område
• er en god teamplayer

I Vordingborg filialen er vi i alt 33 medarbejdere og i privatgruppen bliver du en del af et hold på syv medarbejdere. Vi har en uformel tone og holder af et godt grin i hverdagen. Vi har en flad organisation og vores arbejdsmiljø er karakteriseret ved frihed under ansvar.

Som medarbejder i den finansielle sektor ved du godt, hvilke kvaliteter det kræver, så dem kan du uddybe for os ved en personlig samtale.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte privatchef Lone Stibolt på tlf. 5484 6551 eller filialdirektør Finn Pedersen på tlf. 5536 5209.

Du kan sende din ansøgning og dit CV til HR-chef Connie Ahm her.

Ansøgningsfrist:
Vi inviterer løbende kandidater til samtale. Så send derfor din ansøgning hurtigst muligt og senest den 20. november 2018.

Vi glæder os til at høre fra dig.