Regnskabschef

Da vores regnskabschef går på pension inden for det næste år, søger vi allerede nu en kompetent afløser. Du vil sammen med vores nuværende regnskabschef og financial controller blive introduceret til jobbet. Regnskabsafdelingen på tre medarbejdere har til huse i Vordingborg filialen.

Dine primære arbejdsområder vil være:
• Eksternt IFRS-regnskab herunder kvartals-, halvårs og årsregnskab
• Intern regnskabsrapportering
• Indberetning til Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet, herunder COREP og FINREP-indberetninger
• Budgettering og budgetopfølgning
• Udvikling og optimering af regnskabs- og rapporteringsprocesser
• Skat, moms og andre afgifter
• Sparring og rapportering til direktion og øvrig ledelse

Din profil:
Vi forventer, at du har relevant uddannelse samt at du
• har stærke it-kompetencer, er erfaren bruger af Excel og Word til administration og rapportering herunder erfaring med at arbejde med store og komplekse datamængder
• har en analytisk og udviklingsorienteret tilgang til opgaverne
• er god til at kommunikere både i skrift og tale
• er uhøjtidelig, omgængelig og har en god portion selvironi og humor

Lollands Bank er en koncern og udarbejder regnskaber efter IFRS. Det vil derfor være en fordel, at du har erfaring fra den finansielle sektor og erfaring med rapportering for pengeinstitutter.

Om os:
Vi er en solid lokalbank med 111 år på bagen. Vi har mere end 27.000 kunder og seks filialer. Vi har et spændende og uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje, stor indflydelse på egen hverdag og et godt kammeratskab. Vi tager ansvar og er med til at skabe vækst og aktiviteter i lokalområdet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Anders H. Larsen på tlf. 5536 5250 eller administrationschef Ole Lindebjerg på tlf. 5536 5266.

Søg stillingen her. Vi behandler ansøgningerne løbende, og anbefaler dig derfor at sende ansøgningen til os hurtigst muligt og senest den 23. september 2018. Hvis den rette kandidat bliver fundet inden ansøgningsfristens udløb, vil stillingen blive besat.  

Vi glæder os til at høre fra dig.

Hent printvenlig version af stillingsopslaget her.