Offentliggjort den

Danskerne har taget Black Friday til sig, og omsætningen stiger år for år. Det har hackere og svindlere opdaget, og derfor er de gode tilbud også et højrisikoområde for svindel. Hvad skal du holde øje med? Og hvad skal du gøre, hvis du bliver snydt?

Det var i 2013, at de første danske webshops tog det amerikanske fænomen Black Friday til sig. Efter en forsigtig start er omsætningen vokset eksplosivt år for år. I de senere år har tilbudsfesten været fordelt over mere end én dag, men omsætningen om fredagen er stadig oppe i nærheden af to milliarder kroner.

Det er ikke kun forbrugerne og detailhandelen, der har en fest til Black Friday. Hackere, svindlere og cyberkriminelle har opdaget, at Dankortet sidder ekstra løst i lommerne hos danskerne, og i år vil der blive købt endnu mere over nettet på grund af corona. Så det er måske ikke kun omsætningen, men også svindlen, der vil sætte rekorder.

Hvad skal du være opmærksom på, som forbruger, før du klikker ‘bestil’? Og hvordan skal du forholde dig, hvis du har mistanke om snyd? Det kommer an på, hvad der er tale om: Har du fået franarret dine betalingsoplysninger, eller har du bestilt en vare, som du ikke modtager, eller som måske er defekt?

Hold på dine betalingsoplysninger
En specifik type af svindel går ud på at franarre dig betalingsoplysninger fra din bankkonto eller dit betalingskort. Det kan være falske e-mails eller falske hjemmesider, hvor du skal klikke og afgive dine data, som så bliver opsnappet og misbrugt – det kaldes også for ‘phishing’.

Op til Black Friday kan cyberkriminelle oprette falske webbutikker eller udsende falske mails forklædt som gode tilbud. Hvis de tilbud er for gode til at være sande, er det en god idé at holde fingrene væk. Vær kritisk! Tjek sproget i mailen, gå webbutikken efter i sømmene og kontakt dit pengeinstitut ved mistanke om svindel, så betalingen kan standses.

Når varerne ikke leveres som lovet
En anden type af svindel er mere kompleks, for her er der konkrete varer involveret. Du bestiller en vare i god tro, og så er der flere scenarier: Du får måske aldrig din vare, din vare bliver urimeligt forsinket, eller også modtager du en defekt eller helt forkert vare. Her kan der både være tale om svindel og om butikker med tvivlsom service.

Her er hovedreglen, at du skal kontakte webbutikken som det første. Modtager du ikke din vare, eller modtager du en forkert vare, så er du selv forpligtet til at tage sagen op med dem, der har udbudt den. Der kan jo være tale om en mindre butik, som er lagt ned på grund af travlhed eller sygdom.

Hvis du har mistanke om svindel efter at have forsøgt at kontakte webbutikken, skal du have fat i dit pengeinstitut, som kan hjælpe dig med at forfølge sagen.

4 tips – det skal du holde øje med
Grundreglen for tilbudsfesten Black Friday er at tage de kritiske briller på og ikke lade begejstringen løbe af med dig. Hold øje med om hjemmesiden er e-mærket – det er en nonprofit-organisation stiftet af en række store organisationer for at styrke sikkerheden i e-handlen. Hos e-mærket har de følgende råd:

1. Tjek ‘Om os’-siden – lyder den amatøragtig, eller mangler den helt?
2. Ekstremt billige mærkevarer – er det simpelthen for godt til at være sandt?
3. Sprogfejl – mange fupbutikker bruger maskinoversættelser, og det ses!
4. Underlige webadresser der ikke stemmer overens med de varer, der tilbydes.

Sidste år kunne DR.dk (den 26.11.) fortælle, at hver 7. dansker har oplevet at blive omdirigeret til falske fupbutikker, og at de hos e-mærket havde politianmeldt op mod 150.000 internetbutikker. Året forinden havde de kun anmeldt 10.000 tilsvarende sider, så det er en stigende tendens.

Du er blevet snydt – hvad gør du?
Det kommer an på hvilken af de førnævnte typer snyd, der er tale om. Har du afgivet dine betalingsoplysninger efter at have modtaget tvivlsomme mails eller lignende, skal du snarest muligt kontakte dit pengeinstitut, så du kan få stoppet brugen af dine kort og konti.

Har du bestilt varer, men ikke modtaget dem, skal du som nævnt kontakte webbutikken som det første. Kan du ikke komme igennem, og har du mistanke om svindel, skal du have fat i pengeinstituttet, som kan forfølge sagen.

Har du bestilt varer, men modtaget forkerte eller defekte varer, skal du også her kontakte webbutikken som det første. Du har 14 dages fortrydelsesret ved onlinekøb og 2 års reklamationsret.

Du kan sikre dig ekstra dækning
Når det gælder snyd med betalingsoplysninger, er du bedst stillet, hvis du betaler med kreditkort og ikke Dankort. Brug derfor Visa-delen af dit Dankort eller dit Mastercard, når du bestiller.

Vælger du for eksempel et LOPI Mastercard Guld eller Platinum, får du 60 dages dækning mod ran, tyveri og fysiske skader af varen og udvidet reklamationsret på fem år i stedet for to år mod funktionsfejl. De ekstra tre år er med afskrivning.

Hos Lollands Banks samarbejdspartner Privatsikring fortæller produktspecialist Cecilie Gantzel Vilsund, at man også kan sikre sig mod skader, når man for eksempel køber elektroniske produkter på nettet.

“Elektronikdækningen træder til ved pludselige skader og funktionsfejl, indtil de købte elektroniske produkter er fire år gamle, mens Plusdækningen også dækker andre ting end elektronikprodukter mod pludselige skader,” oplyser Cecilie Gantzel Vilsund og tilføjer: “Begge dele fås som tilvalg til vores almindelige indboforsikring.”

Besøg privatsikring.dk for yderligere oplysninger og mere detaljerede betingelser.