Lollands Bank

Udskrevet fra www.lollandsbank.dk
Den 9. sep 2010

Investeringsaften


Onsdag den 4. november afholdt vi investeringsaften på Hotel Harmonien.

Vi fik så stor tilmelding til arrangementet, at vi måtte flytte det til Hotel Harmonien som kunne rumme de 100 tilmeldte.

Efter bankdirektør Anders F. Møllers velkomst tog kundechef Thyge Lyngdal, Sparinvest og bankens investeringschef Peter Detlefsen fat på aftenens indslag, der bl.a. drejede sig om investorpsykologi, investeringsmuligheder i højrentelande samt indeksobligationer.

Thyge Lyngdal fortalte også om et helt nyt Sparinvest produkt: Sparinvest Nye Aktiemarkeder.

Selvom det kan være svære emner, formåede Thyge Lyngdal at bringe tingene ned på jorden, således at budskabet blev forstået. Mødet og de efterfølgende spørgsmål foregik i en ualmindelig god stemning.

Den gode stemning fortsatte da banken efterfølgende var vært ved sandwich, vin, øl og vand.




Denne tekst er sidst opdateret den 10. nov. 2009 · Lollands Bank