Lollands Bank

Udskrevet fra www.lollandsbank.dk
Den 9. sep 2010

Advisering ved renteændringer


Finansrådet og Forbrugerrådet har i samarbejde med Finanstilsynet indgået en aftale om advisering af renteændringer på variabelt forrentede lån.

Aftalen træder i kraft den 1. oktober 2009 og medfører, at du som kunde kan modtage den samme information som kendes fra de nuværende annoncer i dagspressen om renteændringer, enten i Netbank eller som brev.

Informationen vil bestå af en generel information om at Lollands Bank ændrer renten, ikke hvor meget renten bliver ændret.

Alle Netbank-kunder får automatisk tilsendt denne information gratis, som en besked ved renteændringer.

Du har også mulighed for at få informationen tilsendt som brev. For at dække omkostningerne ved udsendelse af denne information, opkræves et gebyr for hvert brev som udsendes. Såfremt du ønsker at modtage denne information som brev, bedes du kontakte din kunderådgiver.

Denne tekst er sidst opdateret den 1. okt. 2009 · Lollands Bank