Periodemeddelelse for 3. kvartal 2011
Det ordinære resultat før skat udgør -2,1 mio. kr. mod sidste års resultat på 20,6 mio. kr. i samme periode.
Netto rente- og gebyrindtægter er for perioden påvirket af modregnet tab på forpligtelser for Totalkreditlån med 2,0 mio. kr. mod 2,2 mio. kr. i samme periode sidste år. Netto rente- og gebyrindtægten er sammenlignet med den tilsvarende post for samme periode sidste år faldet med 0,6 mio. kr.
Driftsudgifterne er steget med 3,5 mio. kr. Stigning henføres bl.a. til flere engangsudgifter, herunder udgifter til løbende vedligeholdelse af bankens domicilejendomme, større kursusaktivitet, indkøbt lagerbeholdning af reklameartikler, samt en større gennemført imagekampagne.
Udgiften på kr. 3,9 mio. kr. til Bankpakker m.v. indeholder betaling til Indskydergarantifonden vedr. nødlidende kreditinstitutter, og er inkl. afsatte beløb til Amagerbanken, Fjordbank Mors og Max Bank.
Kursreguleringer på obligationer, aktier og valuta udviser et samlet tab på 12,4 mio. kr. mod en samlet gevinst på 8,4 mio. kr. i samme periode sidste år.
Resultatet af den primære drift anses for tilfredsstillende, men det store kurstab samt størrelsen af nedskrivningerne anses for utilfredsstillende.
Banken har en tilfredsstillende likviditet med en overdækning på 135,1 %.
Kernekapitalprocenten er 15,9 %.
Banken opfylder alle krav i Finanstilsynets ”Tilsynsdiamant”.
Læs hele pressemeddelelsen
Yderligere oplysninger kan fås hos:
regnskabschef Jack Clausen på tlf. 54971524
og/eller
bankdirektør Anders F. Møller på tlf. 54971533








Udskriv