Lollands Bank

Udskrevet fra www.lollandsbank.dk
Den 24. maj 2013

TelefonService


Gå i banken via din telefon.

Lollands Bank's TelefonService er et alternativ / supplement til vores Netbank, hvis du hele tiden ønsker at være ajour med saldi på dine konti.
Med TelefonService kan du gå i banken uden for den normale åbningstid, og du kan i ro og mag afstemme dit regnskab derhjemme. Det eneste, du behøver, er adgang til en almindelig trykknaptelefon. TelefonService er både hurtigt og nemt at betjene - og så er det næsten helt gratis at anvende. Det koster nemlig ikke noget at blive oprettet, og der betales ikke løbende gebyrer.
Eneste udgift er således den normale telefontakst for opringningen.

For at kunne benyttet systemet, skal du oprettes som bruger. Det sker ved henvendelse til banken, der udfærdiger en skriftlig aftale om anvendelsen (kontrakt).
I den forbindelse får du udleveret et brugernummer (fremgår af kontrakten). Efterfølgende får du tilsendt en sikkerhedskode, og herefter er du klar til at bruge TelefonService.

I TelefonService er det muligt, at
    • få oplyst saldo og bevægelser på samtlige konti
    • bestille konto- og depotudskrift
    • få oplyst valutakurser
    • overføre penge mellem egne konti og fuldmagtskonti
    • overføre penge til foruddefinerede 3. mands konti (skal aftales på forhånd med banken)
    • ændre og spærre sikkerhedskode
TelefonService er åbent alle ugens dage fra kl. 06.30 til kl. 02.00.

Tilmeld dig Lollands Bank's TelefonService på tilmeldingsblanketten som privatkunde eller som erhvervskunde.

Denne tekst er sidst opdateret den 8. juni 2009 · Lollands Bank